publicerad: 2015
proinspektor
pro|in·spekt·or
substantiv
~n ~er • till pro- 3 och 1inspektor
| Singular | |
|---|---|
| en proinspektor | obestämd form |
| en proinspektors | obestämd form genitiv |
| proinspektorn | bestämd form |
| proinspektorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| proinspektorer | obestämd form |
| proinspektorers | obestämd form genitiv |
| proinspektorerna | bestämd form |
| proinspektorernas | bestämd form genitiv |


