publicerad: 2015
projektil
pro·jekt·il
[‑∫ekti´l el. ‑jekti´l]
substantiv
~en ~er • föremål som slungas el. skjuts i väg t.ex. (kanon)kula
| Singular | |
|---|---|
| en projektil | obestämd form |
| en projektils | obestämd form genitiv |
| projektilen | bestämd form |
| projektilens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| projektiler | obestämd form |
| projektilers | obestämd form genitiv |
| projektilerna | bestämd form |
| projektilernas | bestämd form genitiv |


