publicerad: 2015
pyssling
pyssl·ing
substantiv
~en ~ar 1 vätte; tomte; lilleputt, pys2 ⟨vard.⟩ femmänning
| Singular | |
|---|---|
| en pyssling | obestämd form |
| en pysslings | obestämd form genitiv |
| pysslingen | bestämd form |
| pysslingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pysslingar | obestämd form |
| pysslingars | obestämd form genitiv |
| pysslingarna | bestämd form |
| pysslingarnas | bestämd form genitiv |


