publicerad: 2015
regeringsblock
reg·er·ings|block
substantiv
~et; pl. ~ • mest i best. f. sing.; till block 2 regering
| Singular | |
|---|---|
| ett regeringsblock | obestämd form |
| ett regeringsblocks | obestämd form genitiv |
| regeringsblocket | bestämd form |
| regeringsblockets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| regeringsblock | obestämd form |
| regeringsblocks | obestämd form genitiv |
| regeringsblocken | bestämd form |
| regeringsblockens | bestämd form genitiv |


