publicerad: 2015
samhällsplanering
sam·hälls|plan·er·ing
substantiv
~en ~ar samhälle 1 planering
| Singular | |
|---|---|
| en samhällsplanering | obestämd form |
| en samhällsplanerings | obestämd form genitiv |
| samhällsplaneringen | bestämd form |
| samhällsplaneringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| samhällsplaneringar | obestämd form |
| samhällsplaneringars | obestämd form genitiv |
| samhällsplaneringarna | bestämd form |
| samhällsplaneringarnas | bestämd form genitiv |
SAOL
