publicerad: 2015
tandvall
tand|vall
substantiv
~en ~ar • den främsta delen av gommen
| Singular | |
|---|---|
| en tandvall | obestämd form |
| en tandvalls | obestämd form genitiv |
| tandvallen | bestämd form |
| tandvallens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tandvallar | obestämd form |
| tandvallars | obestämd form genitiv |
| tandvallarna | bestämd form |
| tandvallarnas | bestämd form genitiv |


