publicerad: 2015
temperering
temp·er·er·ing
substantiv
~en ~ar • till temperera 1,2,3
| Singular | |
|---|---|
| en temperering | obestämd form |
| en tempererings | obestämd form genitiv |
| tempereringen | bestämd form |
| tempereringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tempereringar | obestämd form |
| tempereringars | obestämd form genitiv |
| tempereringarna | bestämd form |
| tempereringarnas | bestämd form genitiv |


