publicerad: 2015
vardagsbekymmer
var·dags|be·kymmer
substantiv
‑bekymret; pl. ~, best. pl. ‑bekymren vardag bekymmer
| Singular | |
|---|---|
| ett vardagsbekymmer | obestämd form |
| ett vardagsbekymmers | obestämd form genitiv |
| vardagsbekymret | bestämd form |
| vardagsbekymrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vardagsbekymmer | obestämd form |
| vardagsbekymmers | obestämd form genitiv |
| vardagsbekymren | bestämd form |
| vardagsbekymrens | bestämd form genitiv |


