publicerad: 2015
ventilering
vent·il·er·ing
substantiv
~en ~ar • till ventilera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en ventilering | obestämd form |
| en ventilerings | obestämd form genitiv |
| ventileringen | bestämd form |
| ventileringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ventileringar | obestämd form |
| ventileringars | obestämd form genitiv |
| ventileringarna | bestämd form |
| ventileringarnas | bestämd form genitiv |


