publicerad: 2015
diktering
dikt·er·ing
substantiv
~en ~ar • till diktera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en diktering | obestämd form |
| en dikterings | obestämd form genitiv |
| dikteringen | bestämd form |
| dikteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dikteringar | obestämd form |
| dikteringars | obestämd form genitiv |
| dikteringarna | bestämd form |
| dikteringarnas | bestämd form genitiv |


