publicerad: 2015
förgrymmelse
för·grymm·else
substantiv
~n förgrymmas
| Singular | |
|---|---|
| en förgrymmelse | obestämd form |
| en förgrymmelses | obestämd form genitiv |
| förgrymmelsen | bestämd form |
| förgrymmelsens | bestämd form genitiv |


