publicerad: 2015
förtörnelse
för·törn·else
substantiv
~n • vrede
| Singular | |
|---|---|
| en förtörnelse | obestämd form |
| en förtörnelses | obestämd form genitiv |
| förtörnelsen | bestämd form |
| förtörnelsens | bestämd form genitiv |


