publicerad: 2015
fackspråk
fack|språk
substantiv
~et; pl. ~ • till fack 2; mots. allmänspråk
| Singular | |
|---|---|
| ett fackspråk | obestämd form |
| ett fackspråks | obestämd form genitiv |
| fackspråket | bestämd form |
| fackspråkets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fackspråk | obestämd form |
| fackspråks | obestämd form genitiv |
| fackspråken | bestämd form |
| fackspråkens | bestämd form genitiv |


