publicerad: 2015
flambering
flamb·er·ing
substantiv
~en ~ar • till flambera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en flambering | obestämd form |
| en flamberings | obestämd form genitiv |
| flamberingen | bestämd form |
| flamberingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| flamberingar | obestämd form |
| flamberingars | obestämd form genitiv |
| flamberingarna | bestämd form |
| flamberingarnas | bestämd form genitiv |


