publicerad: 2015
medborgarhus
med·borg·ar|hus
substantiv
~et; pl. ~ medborgare hus 1
| Singular | |
|---|---|
| ett medborgarhus | obestämd form |
| ett medborgarhus | obestämd form genitiv |
| medborgarhuset | bestämd form |
| medborgarhusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medborgarhus | obestämd form |
| medborgarhus | obestämd form genitiv |
| medborgarhusen | bestämd form |
| medborgarhusens | bestämd form genitiv |


