publicerad: 2015
parlamentär
parla·ment·är
[‑ä´r]
substantiv
~en ~er • underhandlare sänd från den ena parten i krig till den andra
| Singular | |
|---|---|
| en parlamentär | obestämd form |
| en parlamentärs | obestämd form genitiv |
| parlamentären | bestämd form |
| parlamentärens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| parlamentärer | obestämd form |
| parlamentärers | obestämd form genitiv |
| parlamentärerna | bestämd form |
| parlamentärernas | bestämd form genitiv |


