publicerad: 2015
pentaeder
penta·eder
[‑e´der]
substantiv
~n pentaedrar • polyeder med fem begränsningsytor
| Singular | |
|---|---|
| en pentaeder | obestämd form |
| en pentaeders | obestämd form genitiv |
| pentaedern | bestämd form |
| pentaederns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pentaedrar | obestämd form |
| pentaedrars | obestämd form genitiv |
| pentaedrarna | bestämd form |
| pentaedrarnas | bestämd form genitiv |


