publicerad: 2015
plomb
plomb
[plåm´b]
substantiv
~en ~er • blysigill för försegling; fyllning särsk. i tand el. träd
| Singular | |
|---|---|
| en plomb | obestämd form |
| en plombs | obestämd form genitiv |
| plomben | bestämd form |
| plombens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| plomber | obestämd form |
| plombers | obestämd form genitiv |
| plomberna | bestämd form |
| plombernas | bestämd form genitiv |


