publicerad: 2015
preparator
pre·par·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • till preparera
| Singular | |
|---|---|
| en preparator | obestämd form |
| en preparators | obestämd form genitiv |
| preparatorn | bestämd form |
| preparatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| preparatorer | obestämd form |
| preparatorers | obestämd form genitiv |
| preparatorerna | bestämd form |
| preparatorernas | bestämd form genitiv |


