publicerad: 2015
privilegium
privi·legi·um
[‑le´gi‑ el. ‑le`gi‑]
substantiv
privilegiet privilegier • särskild förmån
| Singular | |
|---|---|
| ett privilegium | obestämd form |
| ett privilegiums | obestämd form genitiv |
| privilegiet | bestämd form |
| privilegiets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| privilegier | obestämd form |
| privilegiers | obestämd form genitiv |
| privilegierna | bestämd form |
| privilegiernas | bestämd form genitiv |


