publicerad: 2015
reformation
re·form·at·ion
substantiv
~en ~er • omdaning; reformationen den kyrkliga omdaningen i början av 1500-talet ledd av bl.a. M. Luther
| Singular | |
|---|---|
| en reformation | obestämd form |
| en reformations | obestämd form genitiv |
| reformationen | bestämd form |
| reformationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reformationer | obestämd form |
| reformationers | obestämd form genitiv |
| reformationerna | bestämd form |
| reformationernas | bestämd form genitiv |


