publicerad: 2015
reprimand
re·prim·and
[‑an´d]
substantiv
~en ~er • tillrättavisning
| Singular | |
|---|---|
| en reprimand | obestämd form |
| en reprimands | obestämd form genitiv |
| reprimanden | bestämd form |
| reprimandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reprimander | obestämd form |
| reprimanders | obestämd form genitiv |
| reprimanderna | bestämd form |
| reprimandernas | bestämd form genitiv |


