publicerad: 2015
skärare
skär·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. skärarna • om person el. redskap; till 3skära
| Singular | |
|---|---|
| en skärare | obestämd form |
| en skärares | obestämd form genitiv |
| skäraren | bestämd form |
| skärarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skärare | obestämd form |
| skärares | obestämd form genitiv |
| skärarna | bestämd form |
| skärarnas | bestämd form genitiv |


