publicerad: 1907
BETJÄRA beɟä4ra l. -ɟæ4-, l. 032, v. -ade.
Etymologi
(numera knappast br.) tjära. Förbeka, betiära. Lex. Linc. (1640; under oppico). Ett par väl betjärade sjömansplagg. Wallenberg 250 (1771).
Spoiler title
Spoiler content