SAOB
Svenska Akademiens ordbok
publicerad: 1925  
FLÄMMING, m.||ig.; best. -en; pl. -ar, äv. -er (Schroderus Commynes 232 (1624)).
Etymologi
[liksom ä. d. fleming av mnt. vlemink, t. fläming]
(†) flamländare. Schroderus Commynes 232 (1624). The Flandrer eller Flemmingar. Dens. Os. 2: 290 (1635). Möller (1790). Weste (1807).
Spoiler title
Spoiler content