publicerad: 1974
SKUV, sbst.4, n.?
Ordformer
(skuf)
Etymologi
[sv. månsing skuv, oförtullade varor (NysvSt. 1929, s. 211 (c. 1865)), fint tyg, siden (Sundt FantLandstr. 394 (1850)); möjl. till skuva, v.1 (se SKJUVA); jfr med avs. på bet. sv. dial. skuva se, undandraga sig]
Spoiler title
Spoiler content