publicerad: 2015
trubadur
trubad·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • vissångare med luta el. gitarr; medeltida provensalsk kärleksskald
| Singular | |
|---|---|
| en trubadur | obestämd form |
| en trubadurs | obestämd form genitiv |
| trubaduren | bestämd form |
| trubadurens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| trubadurer | obestämd form |
| trubadurers | obestämd form genitiv |
| trubadurerna | bestämd form |
| trubadurernas | bestämd form genitiv |


