publicerad: 2015
yrkesmedicinare
yrk·es|med·ic·in·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑medicinarna • till yrke 2 medicinare
| Singular | |
|---|---|
| en yrkesmedicinare | obestämd form |
| en yrkesmedicinares | obestämd form genitiv |
| yrkesmedicinaren | bestämd form |
| yrkesmedicinarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| yrkesmedicinare | obestämd form |
| yrkesmedicinares | obestämd form genitiv |
| yrkesmedicinarna | bestämd form |
| yrkesmedicinarnas | bestämd form genitiv |


