publicerad: 2015
friande
fri·ande
substantiv
~t ~n • särsk. till fria 2
| Singular | |
|---|---|
| ett friande | obestämd form |
| ett friandes | obestämd form genitiv |
| friandet | bestämd form |
| friandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| frianden | obestämd form |
| friandens | obestämd form genitiv |
| friandena | bestämd form |
| friandenas | bestämd form genitiv |


