publicerad: 2015
reglage
regl·age
[‑a´∫]
substantiv
~t [‑et]; pl. ~ • regleringsanordning
| Singular | |
|---|---|
| ett reglage | obestämd form |
| ett reglages | obestämd form genitiv |
| reglaget | bestämd form |
| reglagets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reglage | obestämd form |
| reglages | obestämd form genitiv |
| reglagen | bestämd form |
| reglagens | bestämd form genitiv |


