publicerad: 2015
accidens
ac·cid·ens
[aksiden´s]
substantiv
~en ~er • tillfällig egenskap el. företeelse
| Singular | |
|---|---|
| en accidens | obestämd form |
| en accidens | obestämd form genitiv |
| accidensen | bestämd form |
| accidensens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| accidenser | obestämd form |
| accidensers | obestämd form genitiv |
| accidenserna | bestämd form |
| accidensernas | bestämd form genitiv |


