publicerad: 2015
advokatyr
ad·vok·at·yr
[‑y´r]
substantiv
~en ~er • spetsfundig bevisföring
| Singular | |
|---|---|
| en advokatyr | obestämd form |
| en advokatyrs | obestämd form genitiv |
| advokatyren | bestämd form |
| advokatyrens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| advokatyrer | obestämd form |
| advokatyrers | obestämd form genitiv |
| advokatyrerna | bestämd form |
| advokatyrernas | bestämd form genitiv |


