publicerad: 2015
aktivitetsbehov
akt·iv·itets|be·hov
substantiv
~et; pl. ~ aktivitet behov
Singular | |
---|---|
ett aktivitetsbehov | obestämd form |
ett aktivitetsbehovs | obestämd form genitiv |
aktivitetsbehovet | bestämd form |
aktivitetsbehovets | bestämd form genitiv |
Plural | |
aktivitetsbehov | obestämd form |
aktivitetsbehovs | obestämd form genitiv |
aktivitetsbehoven | bestämd form |
aktivitetsbehovens | bestämd form genitiv |