publicerad: 2015
andemening
ande|men·ing
substantiv
~en ~ar • innersta mening; egentligt syfte
| Singular | |
|---|---|
| en andemening | obestämd form |
| en andemenings | obestämd form genitiv |
| andemeningen | bestämd form |
| andemeningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| andemeningar | obestämd form |
| andemeningars | obestämd form genitiv |
| andemeningarna | bestämd form |
| andemeningarnas | bestämd form genitiv |


