publicerad: 2015
appell
ap·pell
[apel´]
substantiv
~en ~er • vädjan; framställan till högre domstol; lystringssignal
| Singular | |
|---|---|
| en appell | obestämd form |
| en appells | obestämd form genitiv |
| appellen | bestämd form |
| appellens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| appeller | obestämd form |
| appellers | obestämd form genitiv |
| appellerna | bestämd form |
| appellernas | bestämd form genitiv |


