publicerad: 2015
arresteringsorder
ar·rest·er·ings|order
substantiv
~n; pl. ~ arrestering order 1
| Singular | |
|---|---|
| en arresteringsorder | obestämd form |
| en arresteringsorders | obestämd form genitiv |
| arresteringsordern | bestämd form |
| arresteringsorderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| arresteringsorder | obestämd form |
| arresteringsorders | obestämd form genitiv |
| arresteringsorderna | bestämd form |
| arresteringsordernas | bestämd form genitiv |


