publicerad: 2015
bedjare
bedj·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. bedjarna • till be 2
| Singular | |
|---|---|
| en bedjare | obestämd form |
| en bedjares | obestämd form genitiv |
| bedjaren | bestämd form |
| bedjarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bedjare | obestämd form |
| bedjares | obestämd form genitiv |
| bedjarna | bestämd form |
| bedjarnas | bestämd form genitiv |


