publicerad: 2015
bekomma
be·komma
verb
bekom, bekommit, pres. bekommer • det bekom henne inte det gjorde henne ingenting; väl bekomme varsågod
| Finita former | |
|---|---|
| bekommer | presens aktiv |
| bekoms (bekommes) | presens passiv |
| bekomme | presens konjunktiv |
| bekom | preteritum aktiv |
| bekoms | preteritum passiv |
| bekom | imperativ aktiv |
| Infinita former | |
| att bekomma | infinitiv aktiv |
| att bekommas | infinitiv passiv |
| har/hade bekommit | supinum aktiv |
| har/hade bekommits | supinum passiv |
| Presens particip | |
| bekommande | |


