publicerad: 2015
beståndsdel
be·stånds|del
substantiv
~en ~ar • urskiljbar del; till bestånd 1
| Singular | |
|---|---|
| en beståndsdel | obestämd form |
| en beståndsdels | obestämd form genitiv |
| beståndsdelen | bestämd form |
| beståndsdelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| beståndsdelar | obestämd form |
| beståndsdelars | obestämd form genitiv |
| beståndsdelarna | bestämd form |
| beståndsdelarnas | bestämd form genitiv |


