publicerad: 2015
biledning
bi|led·ning
substantiv
~en ~ar • till ledning 3 bi- 1
| Singular | |
|---|---|
| en biledning | obestämd form |
| en bilednings | obestämd form genitiv |
| biledningen | bestämd form |
| biledningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| biledningar | obestämd form |
| biledningars | obestämd form genitiv |
| biledningarna | bestämd form |
| biledningarnas | bestämd form genitiv |


