publicerad: 2015
blåljus
blå|ljus
substantiv
~et; pl. ~ • t.ex. på polisbil; till 1ljus 1,2
| Singular | |
|---|---|
| ett blåljus | obestämd form |
| ett blåljus | obestämd form genitiv |
| blåljuset | bestämd form |
| blåljusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| blåljus | obestämd form |
| blåljus | obestämd form genitiv |
| blåljusen | bestämd form |
| blåljusens | bestämd form genitiv |


