publicerad: 2015
bondeuppror
bonde|upp·ror
substantiv
~et; pl. ~ • i äldre tid
| Singular | |
|---|---|
| ett bondeuppror | obestämd form |
| ett bondeupprors | obestämd form genitiv |
| bondeupproret | bestämd form |
| bondeupprorets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bondeuppror | obestämd form |
| bondeupprors | obestämd form genitiv |
| bondeupproren | bestämd form |
| bondeupprorens | bestämd form genitiv |


