publicerad: 2015
bondkomiker
bond|kom·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ bondkomik
| Singular | |
|---|---|
| en bondkomiker | obestämd form |
| en bondkomikers | obestämd form genitiv |
| bondkomikern | bestämd form |
| bondkomikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bondkomiker | obestämd form |
| bondkomikers | obestämd form genitiv |
| bondkomikerna | bestämd form |
| bondkomikernas | bestämd form genitiv |


