publicerad: 2015
bordercollie
border|collie
[bå´rder‑]
substantiv
~n ~r • ibl. två ord; en hund
| Singular | |
|---|---|
| en bordercollie | obestämd form |
| en bordercollies | obestämd form genitiv |
| bordercollien | bestämd form |
| bordercolliens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bordercollier | obestämd form |
| bordercolliers | obestämd form genitiv |
| bordercollierna | bestämd form |
| bordercolliernas | bestämd form genitiv |


