publicerad: 2015
byamål
bya|mål
substantiv
~et; pl. ~ • i äldre tid: en måttenhet vid skifte
| Singular | |
|---|---|
| ett byamål | obestämd form |
| ett byamåls | obestämd form genitiv |
| byamålet | bestämd form |
| byamålets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| byamål | obestämd form |
| byamåls | obestämd form genitiv |
| byamålen | bestämd form |
| byamålens | bestämd form genitiv |


