publicerad: 2015
bygd
bygd
substantiv
~en ~er • trakt, område på landsbygden – I sammansättn. bygde-.
| Singular | |
|---|---|
| en bygd | obestämd form |
| en bygds | obestämd form genitiv |
| bygden | bestämd form |
| bygdens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| bygder | obestämd form |
| bygders | obestämd form genitiv |
| bygderna | bestämd form |
| bygdernas | bestämd form genitiv |


