publicerad: 2015
decennium
dec·enni·um
[‑en´i‑]
substantiv
decenniet decennier • årtionde – I sammansättn. decennie-.
| Singular | |
|---|---|
| ett decennium | obestämd form |
| ett decenniums | obestämd form genitiv |
| decenniet | bestämd form |
| decenniets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| decennier | obestämd form |
| decenniers | obestämd form genitiv |
| decennierna | bestämd form |
| decenniernas | bestämd form genitiv |


