publicerad: 2015
defilering
de·fil·er·ing
substantiv
~en ~ar defilera
| Singular | |
|---|---|
| en defilering | obestämd form |
| en defilerings | obestämd form genitiv |
| defileringen | bestämd form |
| defileringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| defileringar | obestämd form |
| defileringars | obestämd form genitiv |
| defileringarna | bestämd form |
| defileringarnas | bestämd form genitiv |


