publicerad: 2015
delegering
de·leg·er·ing
substantiv
~en ~ar delegera
| Singular | |
|---|---|
| en delegering | obestämd form |
| en delegerings | obestämd form genitiv |
| delegeringen | bestämd form |
| delegeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| delegeringar | obestämd form |
| delegeringars | obestämd form genitiv |
| delegeringarna | bestämd form |
| delegeringarnas | bestämd form genitiv |


