publicerad: 2015
demolering
de·mol·er·ing
substantiv
~en ~ar demolera
| Singular | |
|---|---|
| en demolering | obestämd form |
| en demolerings | obestämd form genitiv |
| demoleringen | bestämd form |
| demoleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| demoleringar | obestämd form |
| demoleringars | obestämd form genitiv |
| demoleringarna | bestämd form |
| demoleringarnas | bestämd form genitiv |


